Atmosfæren før kampen
Mens vi nærmede os Wanda Metropolitano stadion, kunne man mærke den sitrende spænding i luften. Tusindvis af fans var samlet udenfor, klædt i deres holds farver, mens sangene rungede gennem gaderne. Der var en følelse af, at noget stort var på vej. Foran stadionet kunne jeg se børn med deres forældre, pensionerede fodboldspillere, og folk fra alle verdenshjørner, der var kommet for at være vidner til en af fodboldens største aftener.
Da vi trådte ind på stadionet, mødte os en mur af lyd. Atlético Madrids fans, kendt som nogle af de mest passionerede i Europa, gjorde deres til, at vi skulle føle, at vi var trådt ind i deres fæstning. Hver eneste af de mere end 68.000 pladser var optaget, og stadionet gyngede under brølene af sang og tilråb. Det var ikke blot en kamp; det var en oplevelse for livet.
Kampens intensitet
Fra det øjeblik, dommeren fløjtede kampen i gang, var intensiteten elektrisk. Begge hold vidste, hvad der var på spil. Atlético Madrid, med deres velkendte forsvarsmur, stod imod bølge efter bølge af angreb fra Liverpools verdensstjerner. Hver gang Liverpool kom tæt på målet, kunne man mærke, hvordan håbet steg blandt de tilrejsende fans – kun for at blive slukket igen af en akrobatisk redning eller en heroisk tackling.
Følelserne fløj gennem kroppen. Der var tidspunkter, hvor det føltes, som om hjertet ville springe ud af brystet, når bolden dansede faretruende tæt på målstregen. Omkring mig kunne jeg høre, hvordan folk nærmest glemte at trække vejret – hver eneste aktion på banen blev mødt med et kollektivt suk eller jubel.
Med 10 minutter igen stod stillingen stadig 1-1, hvilket betød, at en enkelt scoring kunne sende et af holdene videre til finalen. Det var her, det afgørende øjeblik kom. Atlético Madrid, der havde været presset i store dele af kampen, erobrede bolden på midten af banen og sendte den hurtigt frem til deres angriber, der var alene med målmanden.
Jeg kan stadig huske, hvordan tiden føltes, som om den stod stille, da han løb mod målet. Tusindvis af fans rejste sig, håbefulde og bange på samme tid. Og så skete det. En perfekt afslutning sendte bolden i nettet. Atléticos fans eksploderede i jubel, mens Liverpools fans faldt ned i sæderne, knuste. Det var det afgørende øjeblik, som ændrede alt.
Efter slutfløjtet
Efter slutfløjt brød Atletico fansene ud i ekstase, Atletico Madrid var i finalen, men for. Kig var det et bittert nederlag. Da jeg havde håbet at fodboldens uforudsigelige natur ville give mig drømme aftenen men ligemeget hvad, kom dette aldrig til at blive glemt.