Hver dag skal vi tage beslutninger, helt fra når vi våger til vi går i seng. Nogle valg er små og nemme, og andre valg er store og svære, og kan være afgørende, og nogen kan blot føles afgørende, men ikke ligefrem være det.
Rigtig mange elever har denne tankegang: Hvad nu hvis jeg vælger en STX i stedet for en HHX, hvor stor betydning har det for mig i fremtiden? Skal jeg vælge samfundsfag og engelsk, eller skal jeg vælger matematik og fysik? Jeg har egentlig mest lyst til først nævnte. Alligevel har jeg hørt at man får bedre karakter, hvis jeg vælger det andet, og det vigtigste er jo karakteren ik?
I 2020 lavede uddannelsesministeriet en undersøgelse, der viste at 24% af eleverne mente, at karaktererne er vigtigere for dem end det sociale og at lære noget nyt.
Karakter giver elever en ide om, hvor de ligger og om de har rykket sig. For andre kan bedømmelser have den modsatte effekt og være direkte demotiverende.
Når vi sammenligner os med hinanden, kan vi ubevidst komme til at lave en stoledans effekt. Man skubber hinanden ud af fællesskabet for at sikre sig selv en plads i fællesskabet.
Mange unge føler sig presset over at være ung i et moderne samfund, der lider af præsentations pres, eller at skulle tage afgørende valg som “bestemmer sin fremtid”. Det mange unge glemmer er, at bare fordi du vælger en samfundsfagsstudieretning, kan du stadig blive læge. Og selvom du får et 4- tal på din seneste matematik aflevering, kan du stadig blive økonom.
Rie Thomsen som er lektor og forsker i karrierevejledning, mener også man har en tendens til at glemme man sagtens kan lave karriereskift. Man udvikler sig, får nye interesser og ideer.
Verden og vores uddannelses samfund er ikke så karikeret som mange unge kan føle det er.