Den næste præsident i Uganda spiller højre back

Langt væk hjemmefra har danske Thomas Thor grundlagt El Cambio Academy.

Produceret af

Martin + Janus

Lommefilm EKS, School of Lommefilm - testing

Kampagne

The Kick - en test

Samarbejdspartner

Lommefilm

Senest opdateret

05. Oct 2024

Solen bager hårdt ned over den Ugandiske provinsby Masaka 60 kilometer syd for ækvator. En by i hastig udvikling hvor byggeprojekter, trafikkaos og mennesker på vej fylder i bybilledet. I udkanten af byen er der mere roligt - og for enden af en støvet rød grusvej skiller en blå port med påskriften El Cambio Academy sig ud.

Her bor nogle af landets mest talentfulde fodboldspillere. Men står det til akademiets danske grundlægger Thomas Thor, er spillerne også nogle af fremtidens ledere, der formår at løfte Uganda ud af den fattigdom, der præger landet.

“På El Cambio Academy uddanner vi hele mennesker. Ikke kun fodboldspilere. Derfor er den skolegang vi tilbyder spillerne og deres tilgang til uddannelse, mindst lige så vigtigt som deres flid på trænningsbanen” siger Thomas Thor.

Trebenet filosofi 
Men en fortid som professionel fodboldboldspiller i danske fodbold og ophold som træner i Colombia og Ghana i bagagen, kom Thomas Thor til Uganda i 2016. Fast besluttet på at skabe Ugandas bedste fodboldakademi. I en dansk kontekst er forholdene på akademiet i dag simple, men intet at regne for hvordan det så, da Thomas Thor med lokal hjælp startede op med 8 drenge tilbage i 2016.

El Cambio Academy har i dag 62 elever tilknyttet – 48 drenge og 14 piger, som alle er på et fuldt stipendium, til de er færdige med deres uddannelse. Eleverne er udvalgt efter en grundig scoutingproces, før de bliver inviteret til et prøveophold på akademiet, og målet er, at de dygtigste får muligheden for en fodboldkarriere i udlandet eller et scolarship i USA.

El Cambio bygger på en trebenet filosofi med fokus på uddannelse, fodbold og karakteropbygning.

“Uddannelse er helt centralt for alt, hvad vi laver på akademiet. Samtidig mener vi, at vi har et set up omkring vores fodbolduddannelse, som gør os i stand til at udvikle fodboldspillere i verdensklasse. Men det er lige så vigtig en del af vores filosofi, at opholdet på akademiet skal være karakteropbyggende, så de unge mennesker bliver fremtidige rollemodeller i Uganda. Vi er ikke bange for at sige, at her uddanner vi muligvis Ugandas næste præsident” siger Thomas Thor.

Hjem til Aarhus
Spillerne på akademiet drømmer måske ikke lige nu om præsidentembedet, men nærmere om de helt store adresser i international fodbold. Manchester, Madrid, Liverpool og Barcelona. Men måske vejen dertil først slår et smut forbi Aarhus. For i foråret 2024 indgik El Cambio Academy en historisk aftale med superligaklubben AGF om et 15 årigt samarbejde. Et samarbejde der betyder, at akademiet kan forbedre rammerne og faciliteterne i Masaka, men også et samarbejde, hvor spillere fra akademiet tilbydes ophold og prøvetrænninger hos AGF. 

Aftalen er kulminationen på Thomas Thors hårde arbejde med at etablere El Cambio Academy. Men det er ikke kun Thomas Thor, stab og spillere fra akademiet, der har svært ved at få armene ned. Det samme gælder for AGF´s direktør Jacob Nielsen. “I mine 20 år i fodbold har jeg ikke set et så professionelt og gennemarbejdet projekt som dette. Thomas Thor har helt fra bunden opbygget et unikt akademi, der med stor social ansvarlighed giver drenge og piger muligheden for - ikke alene at forfølge drømmen om at blive professionelle fodboldspillere, men også en uddannelse under trygge forhold”. 

Så hvem ved? Måske Ugandas præsident snart kan opleves på Aarhus Stadion. 
01 / 05
Jobson er 15 år og har boet på akademiet i 7 år. Han drømmer om at spille i USA - og på sigt uddanne sig til doktor.
Ima er 13 år gammel og har boet på akademiet siden hun var 9 år gammel. Hendes store drøm er, at spille for FC Barcelona og senere vende tilbage til Uganda og hjælpe børn og unge, der har brug for det.
Der bor 48 drenge og 14 piger på akademiet. El Cambio Academy er det første akademi i landet til at inddrage pigerne i fodboldspillet og uddannelse.
Thomas Thor kom til Uganda i 2016 med store drømme og ambitioner, der nu er ved at blive opfyldt.
Spillerne træner to gange om dagen og spiller kampe i weekenden. Desuden går de i skole fra mandag - lørdag.
Vi skal forbedre leveforholdene i Uganda. Og måske endda i Østafrika. Måske i hele Afrika.

Thomas Thor, grundlægger af El Cambio Academy

Thomas Thor på hjemmebane

Hør om starten, drømmene og ambitionerne for El Cambio Academy

Fakta

01 / 05
01

El Cambio er spansk og betyder forandring. Det bruger akademiet som en ledestjerne for deres virke.

Kilde: El Cambio

02

Rasmus Højlund, Kasper Hjulmand og Morten Olsen er blandt El Cambios mange ambassadører.

Kilde: El Cambio Academy

03

El Cambio og Thomas Thor er med i DR programmet “Anne og Anders i Afrika”.

Kilde: Danmarks Radio

04

Thomas Thor er bachelor i sportspsykologi fra Syddansk Universitet og har fungeret som mentaltræner.

Kilde: Mediano

05

El Cambio var det første akademi i Østafrika, der tilbød piger en ligestillet plads på akademiet.

Kilde: El Cambio

På besøg på akademiet

Mie og Emilie er tidligere frivillige ved El Cambio Academy. Hør deres podcast optaget på akademiet i Masaka.

Skole: School of Lommefilm - testing

Klasse: Lommefilm EKS