Frivillighed på skoleskemaet

Elever og lærere fra 20 fri- og efterskoler mødtes i Middelfart for at udveksle erfaringer om frivillighed og engagement. Skolerne er en del af Frivillighedsalliancen, der arbejder på at styrke frivillighedskulturen blandt børn og unge.

Produceret af

Stine, Smilla, Liva, Christian

FrivillighedsAlliancen, Middelfart, FrivillighedsAlliancen

Kampagne

The Kick

Samarbejdspartner

OpEn-puljen

Senest opdateret

24. Feb 2026

Lokalerne på Middelfart Friskole summede endnu mere end normalt på en råkold tirsdag i februar. Fra hele landet var elever, lærere og ledere strømmet til for at deltage i Frivillighedsalliancens årlige netværksdag. 

Tinna Jørgensen, projektleder i Frivillighedsalliancen og initiativtager til netværksdagen, glædede sig til at invitere skolerne indenfor til workshops, snakke og erfaringsudveksling med skolernes arbejde med frivillighed som omdrejningspunkt. 

“I Frivillighedsalliancen kobler vi civilsamfund og skoler tættere sammen og giver flere unge erfaringer med at bruge deres engagement og handlekraft. 
Det frivillige engagement spiller en nøglerolle i det danske demokrati. Fordi et solidt civilsamfund er fundamentet for et stærkt demokrati. Samtidigt baner frivilligt engagement vejen til mødesteder mellem mennesker og er dermed en adgangsbillet til fællesskaber, som kan styrke den enkeltes trivsel og sociale tillid”. 

01 / 04
Stine, 14 år. Vi skabte juleglæde i lokalområdet ved at løse små opgaver rundt omkring som fx at tage på plejehjem og lave falske parkeringsbøder. Det har været hyggeligt og en god lærings oplevelse.
Liva, 14 år. Vi var nede og være frivillig på klimafolkemødet og i fællesskab løste opgaver og gjorde til klimaugen. Det har været spændende at tage ansvar og fedt at se den glæde det har givet til andre.
Kristian, 15 år. Vi har været ude og støtte de mindre børn på skolen. Vi har også selv taget initiativ til det vi havde lyst til at hjælpe med. Det har været spændene og givet erfaring samt godt humør.
Smilla, 15 år. Vi arbejder selvstændigt og fik rigtig meget medbestemmelse, vi lavede en masse forskelligt og gav andre mennesker en mulighed for hjælp i hverdagen. Det har været anderledes og øjne åbnede.
Frivillighed er fedt fordi det forbinder os med hinanden. Både dem, som du gør noget for og dem som du gør noget med. Det kan mærkes i hjertet når du gør noget godt for andre, og det er dejligt forpligtende i en tid, hvor vi ellers kan isolere os bag skærme. Frivillighed er også at give sin tid og sit engagement til noget, der er større end en selv.

Tinna Jørgensen, projektleder, Frivillighedsalliancen

Journalistik, nye materialer - og en tur til Uganda
I alt deltog over 50 elever på netværksdagen og de deltog i en workshop med lærings og kommunikationsbureauet Lommefilm. Her agerede eleverne journalister for en dag og producerede voxpop, nyhedsindslag og tekster om hvordan frivilligheden til dagligt udfolder sig på deres egen skole. Og blev samtidig inspireret og klogere i mødet med hinanden på, hvordan frivilligheden spiller en rolle på de andre deltagende skoler. 

Desuden kom eleverne et smut med til Uganda gennem VR-oplevelsen The Kick, produceret af Lommefilm i samarbejde med produktionsselskabet Panorama VR. Gennem VR-brillen besøgte eleverne El Cambio Football Academy, der også arbejder aktivt med frivillighed. Og dermed også en indsigt i, hvordan engagement kan se ud på andre bredegrader. 

Mens eleverne agerede journalister og tog på en virtuel rejse, udvekslede lærere og ledere fra skolerne erfaringer og fik indsigt i et nyt undervisningsmateriale på vej. 

Fakta

01 / 05
01

"Det føltes ikke som en pligt hvis du interesserer dig for det."

02

"Start i det små så skal det nok gro."

03

"Det er ikke pinligt at sætte et smil på andres læber."

04

"Tag det skridt for skridt."

05

"Det er lettere i fællesskab."

Frivilligheden finder vej
På dagen i Middelfart blev det tydeligt, at mange skoler allerede arbejder systematisk med at integrere frivillighed i undervisningen. Nogle har faste frivillighedsforløb, hvor elever samarbejder med lokale organisationer. Andre giver plads til elevinitiativer, hvor unge selv formulerer og gennemfører projekter. Fælles for dem er ønsket om at gøre engagement konkret og erfaret – ikke blot teoretisk.

Og efter en dag med elev, lærere og ledermøder på tværs af landets grænser, synes engagementet og motivationen større end nogensinde. Det er også Tinna Jørgensens indtryk. 

“Frivillighed er at give sin tid og sit engagement til noget, der er større end en selv. Det oplevede vi også i dag. At deltagerne føler sig betydningsfulde - at de har noget at bidrage med. Og jeg er helt vild med, at vi har den tradition i Danmark. At vi skaber oplevelser og fællesskaber, der bygger på, at vi alle sammen bidrager”.

Skole: FrivillighedsAlliancen

Klasse: FrivillighedsAlliancen, Middelfart