Nederst kan du få læst webdokken op.
Medierne maler et billede af en ungdom, som er presset af mistrivsel og ensonhed. Undervisningsministeriets undersøgelser viser, at mængden af børn med disse udfordringer stiger. Vi undrer os over om klassedannelser enten styrker trivsel for elever eller gør det værre.
‘’Det bliver sjovt at lære nogle nye at kende’'
‘’Man kommer væk fra alle sine venner…’’
‘’Jeg ved det bare ikke om jeg glæder mig’’
Både frygt og spænding sværmer i børnenes hoveder.
Spørgeskemaer har vist at 6. klasser generelt glæder sig til at rystes sammen med nye mennesker og få nye udfordringer socialt. Nervøsiteten for de nye faglige udfordringer, der kommer med 7. er ikke lige så store som de sociale udfordringer, men det betyder selvfølgelig ikke, at den ikke er der.
Størstedelen glæder sig mest til nye venskaber og fællesskaber. De er meget åbne for at prøve noget nyt og er klar til at blive kastet ind i klasserne.
Men der er også en stor del, som enten ikke ved det eller ikke glæder sig.
‘’Man har jo haft nogle gode minder i den klasse og der er mange venner og så gider man ikke at få lavet nye klasser’’
Langt de fleste af dem, der siger nej, ved faktisk ikke, hvorfor
‘’Det ved jeg ikke’’
‘’Jeg ved ikke hvorfor’’
‘’Jeg ved det bare ikke’’
Og over halvdelen er mest nervøs for splittelse af fællesskaber og venskaber. Dog glæder mere end 90% sig til nye fællesskaber og nye venner. Det betyder at elever gerne vil beholde det gamle, men også gerne have noget nyt.
De fleste elever siger, at de allerede er i gode fællesskaber og vil gerne beholde dem. Men hvordan går det egentlig med at beholde de gamle fællesskaber og lave de nye?
Rikke Bille, leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning, fortæller at det er både skolens og forældrenes ansvar for et barns trivsel i klassen.
‘’Hvis ikke der er et bæredygtigt klassefællesskab, kan et barn med nok så mange sociale kompetencer blive ensomt.”
Hun gentager, hvor vigtigt det er for et barn at have venskaber i sin klasse, for at de ikke for ensomhed. Trygge fællesskaber er nødvendige for at forhindre ensomhed og mistrivsel, mener både Rikke Bille og Trygfonden.
Det er også et mål for Henrik Østergaard, afdelingsleder på Østerhåbskolen, når der skal laves nye klasser:
“Det med at lave nye klasser, giver mange muligheder både for dem, som har brug for at blive i nogle gode fællesskaber, blive i en god rolle og den gode udvikling som man er i. Det giver også mulighed for nogle børn til at komme lidt ud af en rolle man har, man kan måske have en lidt uheldig rolle i et klassefællesskab som man har brug for at bryde’’
‘’Jeg synes det lykkes rigtig godt med at danne nye klasser’’
Henrik, Afdelingsleder på Østerhåbskolen
Undersøgelser viser at mere end 70% af elever er glade for de nye klasser, og 16% siger at de ikke ved det endnu.
Det viser sig at nogle er endt i en klasse, hvor de allerede kendte og snakkede med hinanden i forvejen:
‘’Fordi at jeg kom sammen med rigtig mange af mine venner og der er ikke nogen af drengene som man ikke snakkede med i forvejen’’
‘’Fordi jeg kender alle drengene og bare hygge’’
‘’Jeg kender alle pigerne i forvejen’’
Det kan være pga. sport relationer og de sociale medier har gjort det nemt at lære eleverne fra parallelklasserne at kende.
Dog er det meget ‘drenge-piger’ opdelt:
‘’Ja pigerne har et sygt godt fællesskab, men lidt træls med drengene’’
‘’Specielt imellem os piger, kom der virkelig et hurtigt fællesskab’’
‘’Fordi jeg kender alle drengene, men ikke rigtig pigerne’’
Selvfølgelig er det ikke i alle klasse sådanne ting sker, men disse elever virker ikke så rystet sammen. De siger selv at de er tilfredse med klasserne.
Men er formålet med nye klassedannelser ikke at ryste eleverne sammen? Hvad går ind i overvejelserne?
Hvordan laves klassedannelserne?
- Møde for forældre og elever på 6. årgang
- Elevsamtale
- Klasse trivselsundersøgelse
- Elev ark
- 2 Klassedannelse Møder
- Offentliggøres
Start juni bliver klassedannelserne offentliggjort for eleverne, det er en meget spændingsfyldt dag for både elever, lærere og forældre.
For det meste er eleverne glade for deres klasser, hvilket ikke er tilfældigt, for der er mange overvejelser bag klassedannelserne, så eleverne kan få den bedst mulige klasse.
Forberedelserne starter allerede i februar til et fyraftensmøde, som skolen holder for forældre og elever på 6. årgang.
Hver elev i 6. klasse bliver taget ud til en elevsamtale med deres kontaktlærer, formålet med samtalen er at høre elevens tanker om omkring hele klassedannelses situationen og gode og dårlige samarbejdspartnere.
“Noget af det, der er vigtigt, er, at man som barn bliver hørt og forstået med de tanker og bekymringer, man kan have, men at man ikke får lov til at ønske”
Henrik Østergaard, afdelingsleder Østerhåbskolen
Man må som elev ikke ønske kommende klassekammerater, fordi det at ønske giver en forventning om, at ens ønske bliver opfyldt. Når man har en årgang med ca. 150 elever, er det jo klart, at ikke alles ønsker kan blive opfyldt, derfor må man ikke ønske.
Alle klasser laver også hver især en klassetrivselsundersøgelse for at få et samlet billede af klasse relationerne.
Så starter møderne, hvor lærerne sammen laver klasserne. Det starter med, at lærerne udfylder et elevark for hver elev.
Under teksten ses elevarket.
Under teksten ses elevarket.
Elev-arket bliver udfyldt efter elevens evner og arbejdsindsats inden for dansk, matematik og personlige eller sociale udfordringer.
Grøn = over middel / god indsats.
Gul = middel.
Rød = under middel.
“Det er ikke fordi det nødvendigvis er vigtigt, hvordan den enkelte elev klarer sig i dansk og matematik, men når man så har samlet en klasse, så er det jo rigtig vigtigt, at man ikke har en klasse, hvor alle eleverne har svært ved dansk, og en klasse, hvor alle eleverne har nemt ved dansk, men at man sørger for, at der er en god blanding sådan at alle klasser har nogenlunde lige forudsætninger, og det gælder jo både dansk og matematik”
Så er lærerne til møde og fordeler de forskellige elever i form af elevark ud i de forskellige klasser. De prøver at skabe ensartede og gode klasser, så alle får mulighed for gode fællesskaber.
Der er to møder, hvor lærerne fordeler eleverne på bedst mulig vis.
Når de har lavet klasserne, går der en lidt under en måned, hvorefter klasserne bliver offentliggjort. Slut juni er der en dag, hvor man er sammen med sin nye klasse og laver en masse teambuilding og andet sjovt sammen.
Efter sommerferien starter eleverne i deres nye klasser.
3 måneder efter offentliggørelsen vurderes klasserne igen mellem udskolingsafdelingen og årgangsteamet for at se, om der er noget, man skal være særligt opmærksom på i de enkelte klasser.
Kilder:
- Henrik Østergaard, afdelingsleder Østerhåbskolen
- Børne- og Undervisningsministeriet
- Rikke Bille, leder af Skole- og Forældres Forældrerådgivning
- Spørgeskemaer fra 6. og 7. årgang Østerhåbskolen
- Vilma, elev 7. årgang Østerhåbskolen
01
/
05
Interview med Vilma
Vi har interviewet 7. klasses elev Vilma, som i sommers 2024 oplevet klasseskiftet fra 6. til 7. Hvad synes hun mon om de nye klassedannelser? Find ud af det i videoen her:
Fakta
01
/
03